Om Champagneklubben

Kom med på en rejse rundt i champagnes verden. Hver måned har vi fundet en ny champagne til dig, så du skal egentlig bare læne dig tilbage og nyde livet. Du kommer fx til, at opleve hvad de forskellige druer kan, hvordan 2 ens druer kan smage vidt forskelligt, hvordan forskellige produktionsmetoder påvirker champagnen, hvordan længere lagringsprocesser påvirker champagnen, hvad forskellen er på ståltanke og vintønder osv. osv. Kort sagt tager vi dig i hånden, og går en tur rundt i alle afkroge af Champagne og dennes fantastiske verden.

På trods af den store forskellighed på champagnerne, så vælger vi dem altid ud fra samme præmis - champagnen skal have noget at fortælle. Den eneste gang hvor vi har valgt husets første cuvée var, da den havde reservevin helt tilbage fra 1985 i sig og bliver serveret på mere end 200 forskellige Michelin-restauranter. Stort set alle vores champagner har været årgangschampagner, som har vist årgangen på hver deres skønne måde.

Fælles for de fleste har været, at produktionsantallet har været meget begrænset, hvilket betyder at det nogle gange er muligt at købe champagnen hos os - andre gange er det ikke. Hele idéen er dog, at du smager den, når du har afhentet, så du kan skabe en holdning til hvad du har i flasken, da det er den eneste og sjoveste måde at du blive klogere på.
Lige som man ikke bliver bedre til fodbold ved at kigge på en fodbold, så bliver man heller ikke klogere på champagne ved, at kigge på en flaske eller et facebookpost - så af med hatten og frem med glassene.

Vi lover det er verdens sjoveste tur at være med på, så glæd dig!